Change language

Erik Stig + LØV

13 jan

Dato

13.01.2018, 20:30
70 kr inkl. gebyr.
.

Den 13. januar 2018 udsender Erik Stig EP'en Signatur (2018). Det fejrer han – sammen med sit til lejligheden håndplukkede band – med en festlig releasekoncert på Kulturstationen!

Erik Stig er singer/songwriter og guitarist fra København. Han skriver iørefaldende sange i et groovy mix af folk og etnopop.

Efter at have været en del af verdensmusikscenen i Danmark i orkestre som Metatu og Distant Drums begyndte han i 2016 at optræde som solist med egne sange - på dansk.

Singlen København (2017) er hans debut som solist. Den er tilgængelig på streamingtjenesterne Spotify, Tidal og iTunes.

 

LØV er et nyt navn på den danske musikscene

Bag LØV står Line Fogt Pollas. Hun er 38 år, bor på Nørrebro og har arbejdet med musik de sidste 20 år. Hun har indgået i samarbejder med flere musikere fra den Københavnske musikscene og har bl.a. medvirket på Winther Palace EP (2012), som er et tidligere Nørrebro-baseret band.

LØVs musikunivers er drømmende, poetisk og temperamentsfuldt. Det er blidt og vildt på én gang. I det hele taget er livets modsætninger konstant tilstede i sangene.

LØV udsendte i 2016 albummet Løv med 10 originale sange, hvis grundtone er kærlighed i alle livets facetter. Albummet er produceret af Carsten Skov fra King Kong Studio, som bl.a. har produceret Sys Bjerre.

LØV deltager med albummets første skæring Fugle i DK4-programmet Dansk poptalent 2017.

Lørdag 13. jan. 20.30//70 kr. inkl. gebyr

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.